Har du spørgsmål, så ring 5347 9734
 

Om os

Automobilværkstedet Harpelunde ejes af Kristian Harpelunde Mikkelsen, som er udlært lastvognsmekaniker og har flere års erfaring fra branchen. Værkstedet har derudover en ansat mekaniker.

Udviklingen indenfor biler og lastbiler går stærkt, så vi prioriterer efteruddannelse som lastvognsmekaniker og bilmekaniker højt og tager løbende relevante kurser.

Vi bruger kun reservedele af høj kvalitet, og monterer også med originale dele.

Én mekaniker til det hele

Vores kompetencer betyder, at man som erhvervskunde kun behøver én mekaniker, idet vi både kan reparere vognen og udstyret (kran, lift m.v.). Som lille værksted er vi desuden meget fleksible, og i stand til at rykke hurtigt ud med vores servicevogn. Det betyder, at du som kunde oplever mindst mulig spildtid når noget er gået i stykker.

Som privatkunde kan du bruge os til både service, reparationer og dækskift. Vores priser er absolut konkurrencedygtige og servicen i top.

 DSC2442
 DSC2474
 DSC2488

Højt til loftet på værkstedet

På vores værksted i Brøndby er der højt til loftet, så der er plads til lastbiler, entreprenørudstyr osv. Værkstedet er professionelt udstyret, bla. med moderne testudstyr. Til gengæld har vi ikke brugt penge på smarte husfacader. Det er det der sker på værkstedet der er det vigtigste.

Åbent værksted

Hos Harpelunde laver vi det der skal laves og bruger kun den tid der er nødvendig. Hverken mere eller mindre.

Ingen opgave er for lille

Ingen opgave er for lille og ingen for stor. Kontakt os og hør mere om vores ydelser.

Vi lægger stor vægt på den personlige kundekontakt og gode service. Vi lever af, at vores kunder har lyst til at vende tilbage en anden gang.

VI GLÆDER OS TIL AT HJÆLPE DIG!